Dansk guitarrock med et strejf af punk, new wave og tidens toneklang - Tirsdag den 4/3 2025

kr295.00
Current Stock:
Adding to cart… The item has been added

Dansk guitarrock med et strejf af punk, new wave og tidens toneklang

 

Tirsdag den 4. mart 2025

18.00 Dørerne åbner og du kan se hvordan vi presser grammofonplader

18.30 Vi lukker for pressemaskinerne

19.00 Flemming og Thomas indtager scenen

21.00 Hygge og mulighed for at gøre en god handel på Hi-fi og grammofonplader

22.00 Hjem med gode historier

Pris: Kr. 295,00 inkl. et glas vin eller en øl/vand. Baren er åben og der kan købes mere til ganen hvis et glas ikke er nok.

Sweet Silence studiet med Flemming Rasmussen i teknikken, som mixer og producer var med fra starten og fremme i skoene, da dansk rock skiftede spor fra slutningen af 70'erne, 80'erne og starten af 90'erne i retning mod punk, punkrock, nyrock og new wave med masser af guitar, nye lyde og udtryk som beskrevet i Rock & stjernestøv skrevet i samarbejde med Thomas Vilhelm. 
 
Gasolin' viste vejen med inspiration fra bl.a. amerikanske Ramones, Kim Larsen legede lidt med den stramme maskinrock på personnummerpladen, Sods kørte på i København, da punken viste tænder, og Kliché fra Aarhus søsatte Supertanker med David Bowie, Devo og Kraftwerk i kikkerten. 
 
Bands som Warm Guns (Aarhus) og Malurt fulgte trop begge med rødder i new wave- og punkrockmiljøet. C.V. Jørgensen tog 80'er rocklyden til sig, og i 90'erne viste hr. Rasmussen, hvordan dette årti skulle skæres med Sort Sol, Her Personal Pain og Simcess. 
 
Kom til en aften med fede riffs, hits og historierne bag ny- og opbruddet på den danske scene, hvor den får fuld skrue med decibeltallet mod højre ved hjælp af musikeksempler med kant, råstyrke og opfindsomhed. Kort sagt alt det en ægte rockfan ikke bør gå glip af.