Pickupper

Hvad menes egentlig med "en elliptisk stylus på en aluminium-cantilever" ?

Stylus er selve diamanten der aftaster rillen i grammofonpladen og cantilever er det rør diamanten er fastgjort til.
Cantileveren er fastgjort til selve kroppen på pick-upen vha et blødt gummiophæng og i den anden ende er fastgjort en lille magnet.

Når diamanten aftaster rillen, vibrerer cantileveren og dermed magneten for enden af cantileveren og disse vibrationer
opfanges af spoler i pick-upens krop. Magnetes vibrationerne omdannes af spolerne til elektriske signaler der forstærkes og tilsidst kan høres i højttalerne.

Diamantens form har forskellige betegnelser - feks eliptisk, Fine Line eller Shibata og de adskiller sig alle fysisk fra hinanden.

Den eliptiske form er ret udbredt - den har et godt kompromis i forhold til fremstillingspris og lydkvalitet.
Diamantens form forfines yderligere i Fine Line og Shibata der begge er dyrere at fremstille da de har en form der kræver nøjere forarbejdning. Fordelene ved disse udformninger i forhold til den eliptiske er bla at de begge berører rillen på et lidt større område hvorved friktionen mindskes og dermed slidet på rillen.

Fine Line og specielt Shibata nærmer sig skærenålens form dvs den nål der i studiet skærer masterpladerne til fremstilling af pressematricerne, men er af gode grunde ikke lige så skarp som denne da den skal følge rillen og ikke skære i den ! Men formen er ekstra god til at aftaste rillen, specielt i pladens inderste riller har denne form en fordel - her er rillen skubbet mere sammen på langs i forhold til en tilsvarende rille i yderkanten af pladen.

Cantileveren ønskes så let og stiv som muligt - er den relativ tung og blød, vil diamantens udsving (vibrationer) dæmpes, og detaljerne i lyden mindskes. Aluminium er meget benyttet materiale til cantilevers og har et godt kompromis i forhold til fremstillingspris og lydkvalitet, men i de mere eksklusive pick-uper benyttes nogle gange mere eksotiske materialer feks Bor (Boron) der er ekstremt let og stift, men også dyrt i det regi der kræves til at fremstille cantilevers.